Salat med and og balsamicoeddike

Salt med and til jul

Lad dig inspirere af det italienske køkken, når du skal lave en lækker salat. Det smager himmelsk at krydrer et andebryst, og tilsætte det i salaten. Desuden, er denne salat fyldt med lækre råvarer, der vil give dig et ekstra skud energi til de travle juledage. Opskriften er til 6 personer.

Salat med and og balsamicoeddike - det skal du bruge:
2 andebryster
Salt
Cognac eller brandy (kan udelades)
100 g sukker
3 dl appelsinsaft
1 gulerod
1 stængel selleri
1 fennikel
Olivenolie
Peber
20 ml lagret balsamico
300 g blandet salat, fx feldsalat og frisé
Parmesan

Lav julens bedste andesteg - se, hvordan lige her!

Salat med and og balsamicoeddike - sådan gør du:
Brun andebrysterne på begge sider i en smule olie, krydr med salt, og flamber dem i cognac. Flamberingen kan udelades, men giver en dejlig smag! Karamelliser sukkeret, og fortynd det med appelsinsaften, hæld appelsinsiruppen over andebrysterne. Skær kødet i terninger, og lad det køle af i egen saft. Skær gulerod, selleri og fennikel i små tern, og sauter dem i en smule olie på en stegepande, krydr med salt og peber. Bland en dressing af balsamico, salt, peber og god olivenolie. Lav en salat af kødet, de afkølede grøntsager
og salatbladene. Krydr salaten med dressingen, og pynt den evt. med parmesanflager.

Prøv også vores opskrift på Rødkålssalat med rødbede, kokosflager og tranebær. Få opskriften her!