Salat af lammemørbrad med harissa

300 g lammemørbrad
1 tsk. harissa
2 tsk. olivenolie
Naanbrød

Bulgur
1½ dl bulgur
1½ dl kogende vand
2 tsk. olivenolie
Salt og peber
100 g smuldret fetaost
1 lille melon, fx cantaloupe
1 lille håndfuld feldsalat
1 bundt frisk koriander
35 g små, sorte oliven
Morgenfruekronblade

Dup kødet tørt. Gnid det med harissa, og brun det godt på alle sider i olie. Dæmp varmen, og steg kødet videre ca. 3 min. på hver side - det må gerne være let rosa indeni. Lad kødet trække et par minutter, og skær det derefter i lidt tykke skiver. Kom bulguren i en skål, hæld kogende vand over, og lad den trække, til alt væden er opsuget. Rør den derefter løs med en gaffel, og smag til med olivenolie, salt og peber samt smuldret feta. Del, udkern, og skær melonen i tynde både, og anret med salat, korianderblade, bulgur, lammekød og sorte oliven. Pynt med morgenfrueblade, og server med naanbrød.

Tip! Du kan bruge rosenblade i stedet for morgenfruekronblade.



VÆRD AT VIDE OM HARISSA

Harissa er en stærk chilipasta med hvidløg, olie, salt, peber og evetuelt kommenfrø og rosenblade. Fås også nogle steder som krydderiblanding.