Nye kartofler – 12 sommerlige opskrifter

Smagen af sommer er for mange lig med smagen af alt det, du kan hente ind fra køkkenhaven. Jordbær, ærter, gulerødder og ikke mindst nye kartofler hører sommeren til, og jo flere retter, man kan fremtrylle med sommerens lækkerhed, desto mere elsker vi sommeren og alle dens herligheder.

Her er 5 skønne dressinger, der kan bruges til nye kartofler!
 

Nye kartofler - en sand sommerspise

Mulighederne for at bruge nye kartofler i madlavningen er uendelige. Kog dem og server dem med smør, dild og lidt salt, lav kartoffelsalat med nye kartofler og brug resterne af de nye kartofler næste dag med en hjemmerørt mayonnaise på nybagt rugbrød drysset med nyklippet purløg fra haven.

Lyst til en lækker sommerdessert? Her er 10 lækre sommerlagkager!

Sådan får du de bedste nye kartofler

• Start med at skrubbe kartoflerne, og læg dem derefter i vand, så de lige akkurat er dækket.
• Tilsæt salt og evt. dildstilke for at give dem ekstra god sommersmag.
• Når kartoflerne koger, skal du skumme dem af og lade dem småkoge i syv-otte minutter.
• Sluk herefter for gryden og lad de nye kartofler stå i vandet i yderligere syv-otte minutter.
• Hæld vandet fra og nyd de lækre kartofler.

Find flere tips til nye kartofler her!

Se 12 skønne opskrifter med nye kartofler i galleriet: