Tilbehør

Lavendel vinaigrette med spiselige blomster

Lav en lækker vinaigrette af hvidløg, hvidvinseddike og lavendel. Det ser fint ud på bordet, og smager godt.
af Pia Buusmann 23.07.2013 Foto: Jes Buusmann

Vinaigrette med spiselige blomster - det skal du bruge:
En lækker vinaigrette, som får en flot farve i flasken, hvilket gør den dekorativ på bordet.

Opskriften giver 250 ml.

2 fed hvidløg
1 flaske hvidvinseddike
9 blomster fra lavendel

Vinaigrette med spiselige blomster - sådan gør du:
Pil hvidløgene, og læg dem ned i en flaske med stænkeprop, som kan indeholde 250 ml. Skyl lavendlerne, og kom dem i flasken. Hæld hvidvinseddiken i flasken, og sæt proppen i. I løbet af et par timer vil eddiken blive lyserød, og farven tager til i løbet af de næste par dage. Eddiken er klar efter 8 dage og er god at bruge i alle former for salater.

Tip!
Er du ikke så vild med lavendel, kan du prøve at komme rosenblade eller blomster fra andre spiselige blomster i flasken.

Se flere lækre opskrifter med spiselige blomster her