Honningbagte rodfrugter

Vinterens grove kål og sprøde rodfrugter er vigtige naturlige vitaminbomber, der gavner både hoved og krop. Er du ikke så vild med deres grove rå struktur, kan du tilberede dem på masser af forskellige måder, så de får en skøn smag og struktur. 

Hvis du bager grøntsagerne i ovnen med friske urter, krydderier og honning, får de masser af smag og sødme, og så bliver der pludselig rift om de grønne sager! 

Prøv også: Tatar med krydder-mayo!

Honningbagte rodfrugter

Det skal du bruge til rodfrugter:

  • Ca. 3 kg grøntsager i alt: Rodfrugter efter lyst og udbud, fx kålrabi, skorzonerrødder, selleri, forskellige slags gulerødder, kartofler, pastinak, persillerod, jordskokker, asier, græskar. Andre grøntsager efter lyst og udbud, fx fennikel, løg, porrer, rødkål, spidskål, rosenkål
  • Frisk timian
  • Hvidløgsfed
  • Olivenolie til stegning
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Flydende honning

Prøv: Nem vinterdessert med pærer

Sådan laver du rodfrugter:

  1. Gør de tunge rodfrugter i stand, og skær dem i mindre stykker. Blancher dem møre i letsaltet vand. Gør resten af grøntsagerne i stand. Skær fennikel i kvarter, mens løg og porrer blot pilles, halveres og skylles. Skær rødkål i passende både.
  2. Vend de blancherede grøntsager med de øvrige grøntsager i en bradepande med timian, hvidløg, masser af olivenolie, havsalt og friskkværnet peber. Sæt bradepanden i ovnen i 1 time ved 180°. Vend honningen i 10 minutter før, grøntsagerne skal ud af ovnen.

Tip! Retten smager godt både kold og varm. Server den til kød, fx klassisk culottesteg, eller blot med et godt brød til som frokostret.