Bagte rødbeder

500 g rødbeder (helst runde)
2 fed hvidløg
Olivenolie
1 tsk Herbes de Provence
Salt og peber

Desuden:
200 g fårefeta
1 lille bundt purløg

Skræl rødbederne, og skær dem i grove både. Hak hvidløgene fint. Vend rødbederne med hvidløg, olie, Herbes de Provence, salt og peber. Bag dem i ovnen på en plade med bagepapir ved 170º i cirka 40 minutter. Lad rødbederne køle af, eventuelt til næste dag.

Inden servering:
Smuldr fetaosten, og vend den med de bagte rødbeder. Smag til med salt og peber, og drys med snittet purløg.