10 friske sommersalater

Vindruer, granatæbler, jordbær, avokado, blommer… Der findes et hav af muligheder for at lave lækre salater, der smager af sol og sommer. De grønne herligheder er friske indspark i sommermaden og nærmest dekadente i en lækker salat.

Find flere opskrifter her: 10 retter med nye kartofler

Skal du lave en lækker sommersalat, så prøv denne opskrift på en salat bestående af andebryst og blå ost suppleret med sommerens smagfulde vindruer og granatæbler. I galleriet nedenfor finder du endnu flere opskrifter på gode sommersalater.

Det skal du bruge til din sommersalat med andebryst og blå ost:

4 personer

• 2 berberiandebryster
• Salt, peber
• 1 radicchiosalathoved, vasket og snittet
• 1 grønt salathoved, fx hjerte eller romaine, vasket og skåret i store bidder
• Kernerne af 1-2 granatæbler
• 150 g blåskimmelost, fx St. Agur, roquefort el. danablue i små stykker
• 1 dl stenfri røde druer, halverede
• 3 spsk hindbærbalsamicoeddike
• Tilbehør: Groft brød

Læs også: Opskrift på lækre snobrød

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200º. Rids andebrysternes fedtlag i tern, krydr med salt og peber, og steg dem på en tør stegepande med fedtsiden nedad, indtil fedtlaget er gyldent (ca. 5-6 minutter).
  2. Læg dem i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 15-20 minutter, afhængigt af hvor rødt du ønsker kødet.
  3. Tag andebrysterne af varmen. Bland resten af ingredienserne på en stor tallerken, skær andebrysterne i tynde skiver, og læg dem på toppen af salaten.
  4. Krydr med salt, peber og hindbærbalsamicoeddike. Server med groft brød.

Se også galleriet: 10 søde sommerlagkager