Syltning af pardisæbler med vanilje

Paradisæblegelé med vanilje - det skal du bruge til din syltning:
Ca. 10 små glas

3 kg modne paradisæbler
5 dl vand
1 kg sukker
Korn af 2 vaniljestænger
Atamon

Få flere gode råd om syltning her

Syltning - sådan gør du:
Vask æblerne, og fjern stilke og blomster. Du kan godt lade stilke og blomster blive på, men du får en mere klar gelé på denne måde. Kog dem meget møre i vand i ca. 30 minutter. Mos æblerne, og kør dem gennem et dørslag, så skræller og kernehuse sorteres fra. Hæld massen i en saftpose, og lad saften dryppe langsomt af i 7-8 timer. Tilsæt sukker (1 kg sukker pr. liter saft) under omrøring, og kog over svag varme i ca. 10 minutter, eller indtil saften bliver tyk. Når saften slipper en ske i tunge, lidt tykke dråber, er den klar. Skum saften af, og tilsæt korn fra vaniljestængerne. Fordel saften i atamonskyllede glas, evt. med et lille stykke vaniljestang i hver. Sæt omgående låg på glassene, og opbevar dem køligt. NB! Paradisæbler indeholder meget pektin, der gør, at saften stivner.

Se vores galleri for flere lækre opskrifter og gode tips til din syltning