Tilbehør

Hjemmelavet mysli med tørrede æbletern

Denne opskrift på hjemmelavet mysli er fyldt med skønne nødder og kerner, smager af et strejf af english breakfast-te og er toppet med tørrede æbletern. Perfekt til morgenbordet. Få opskriften her!
Opskrift og 12.06.2021 foto: Skovdalnordic.com
Hjemmelavet mysli med tørrede æbler
2 personer

Tørrede æbler:

  • 1 kg æbler
  • 1 citron

English breakfast-mysli:

  • 50 g valnøddekerner
  • 50 g kokosnød
  • 200 g finvalsede havregryn
  • 2 spsk. english breakfast-te (teblade)
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g pinjekerner
  • 150 g flydende honning
  • 100 g tørrede æbler

hjemmelavet mysli - Sådan gør du

Tørrede æbletern:

  • Skær æblerne i små tern, dryp dem med lidt citronsaft, og læg dem på bagepapir.
  • Tør æbleternene i ovnen i 4 timer ved 80°.
  • Lad dem køle helt af, og hæld dem på rene glas med låg, som kan lukkes helt til med f.eks. en gummiring. Sæt glassene et mørkt og køligt sted.

Skal der også brød på morgenbordet? Prøv disse lækre boller med solsikkekerner og grahamsmel

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

English breakfast-mysli:

  • Hak valnødder og kokos groft.
  • Bland alle ingredienser undtagen æbletern i en stor skål – sørg for, at honningen fordeler sig godt.
  • Læg myslien i 1 lag på en bageplade med bagepapir, og bag den i ovnen ved 170° i 10 minutter.
  • Vend myslien rundt, og bag videre i yderlige 5 minutter.
  • Lad myslien afkøle helt, og vend tørrede æbletern i.
  • Nyd myslien på din morgenyoghurt.