Søsterkage - den bedste skærekage

Søsterkagen har gennem århundreder været et yderst populært stykke bagværk, og det er bestemt ikke uden grund! Kombinationen af den fine krumme og den skønne, krydrede smag skaber nemlig en himmerigsmundfuld uden lige, og så gør den sig særligt godt i selskab med en nybrygget kop kaffe. Her får du opskriften på vores favorit.

Se også: Gulerodskage med syltet ingefær

Det skal du bruge til søsterkage:

(12 personer)

  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt nelliker
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 250 g blødt smør
  • 250 g rørsukker
  • 2 æg
  • 2½ dl kærnemælk
  • 100 g rosiner
  • Smør til formen
  • Flormelis


 

Læs også: Lækker citron-mandelkage

Sådan laver du søsterkage:

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Bland mel, bagepulver og alle krydderierne sammen.
  3. Pisk smør og sukker sammen, til det er cremet.
  4. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og pisk godt imellem hvert æg. Rør melblandingen i.
  5. Tilsæt kærnemælk, og rør til en ensartet dej. Vend rosiner i dejen.
  6. Fordel dejen i en smurt randform på 1½ l, og bag den i ovnen i ca. 40 minutter.
  7. Stik en træpind eller strikkepind i kagen, og tjek, at den er gennembagt.
  8. Sigt flormelis over kagen inden servering.

Værd at vide om krydderier: