Kager

Søde, Små kirsebærkager — gode til fest

Disse kirsebærkager er søde og saftige små kager, der især egner sig til festlige begivenheder eller blot godt selskab. Find opskriften her!
opskrift og 17.04.2015 foto: Inge Skovdal
Små kirsebærkager

Kan du heller ikke få nok af kombinationen af søde kager og friske bær, så er disse små kirsebærkager med glasur måske noget for dig. Server de feminine kager til dessert eller som en del af et overdådigt kagebord, og akkompagner dem med en kop kraftig sort te. Uanset hvad du vælger at servere dem til, bør du lave mange af dem - de smager nemlig så godt, at de ryger på nul komma fem.

Prøv også: Pink festkage med mørk chokolade- og kirsebærcreme

Små kirsebærkager

Antal: 20 stk.

  • 50 g smør
  • 2 æg
  • 150 g rørsukker
  • 200 g hvedemel

  • 2 tsk bagepulver

  • 1½ dl blendede syltede kirsebær

FÅ MERE INSPIRATION TIL SØDE FESTKAGER OG DESSERTER MED ISABELLAS!

Pynt:

  • Flormelis
  • Lidt vand
  • Små sukkerkugler

Inspiration: Det perfekte kagebord

Sådan laver du små kirsebærkager:

  1. Smelt smørret, og lad det køle lidt af.

  2. Pisk æg og sukker luftigt, og tilsæt det afkølede smør. Bland mel, bagepulver og kirsebær i dejen.

  3. Fyld 20 små silikonerandforme eller 10 papirmuffinforme 2⁄3 op.

  4. Bag kagerne i ca. 15 minutter ved 200°, hvis du laver minikager, eller ca. 25 minutter, hvis du laver muffins.

  5. Lad kagerne afkøle på en rist.

  6. Rør en glasur af flormelis og vand, og pynt kagerne med glasur og sukkerkugler.