Nem og dejlig blommekage

Antal: 
8 pers.
Det skal du bruge: 
Blommekage:
125 g smør
200 g sukker
50 g brun farin
2 æg
1 dl mælk
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. kanel
250 g udstenede blommer + lidt til pynt
Evt. flødeskum eller is som tilbehør

Efteråret byder på et væld af saftige blommer, som er skønne at bruge i kager, desserter osv. Følg denne opskrift og lad forskellige blommesorter forsøde din kage og gøre den blød og svampet.

Sådan gør du

  1. Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen.
  2. Tilsæt æggene, 1 ad gangen, og rør mælk i dejen. 
  3. Bland mel, bagepulver og kanel, og rør det i dejen. 
  4. Skær blommerne i mindre stykker, og vend dem i dejen. 
  5. Fordel dejen i en smurt springform, Ø 20 cm, og bag kagen ved 180° i ca. 40 minutter. 
  6. Lad kagen afkøle på en rist, og pynt med blommer inden servering. 
  7. Servér evt. kagen med flødeskum eller en kugle vaniljeis til.