Mazarinkage med bær og mørk chokolade

Har du haven fyldt med sensommerbær, så er de ideelle at gøre brug af, når du tryller i det søde køkken. De saftige, søde og friske bær er ofte med til at sætte prikken over i’et smagsmæssigt i de søde kager og desserter. I denne opskrift på bærmarzariner får den skønne kombination af mazarin og mørk chokolade netop selskab af de sommersøde bær.

Prøv også: Mazarinkage med chokolade og appelsin

Det skal du bruge til mazarinkage med bær og mørk chokolade:

8 stk.

Mørdej:

  • 100 g koldt smør
  • ½ vaniljestang
  • 50 g flormelis
  • 150 g hvedemel
  • 1 æggeblomme

Mazarinfyld:

  • 300 g mandelmel
  • 250 g fint rørsukker
  • 100 g blødt smør
  • ½ usprøjtet appelsin
  • 4 æg

Desuden:

  • Lidt smør
  • 70 g mørk chokolade

Vanilje-appelsinsyltede bær:

  • 1 appelsin
  • ½ vaniljestang
  • 2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 1 håndfuld blandede bær

Se også: Sensommerdesserter: 5 opskrifter med bær

Sådan laver du bærmazariner:

Mørdej:

  1. Skær smørret i tern. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  2. Smuldr smørret i en skål sammen med flormelis, vaniljekorn og mel. Saml dejen med æggeblommen.
  3. Stil dejen i køleskabet i 45 minutter.

Mazarinfyld:

  1. Tænd ovnen på 170°. Rør mandelmel med sukker og smør. Riv skallen af appelsinen fint, og tilsæt den. Tilsæt æggene et ad gangen – rør godt indimellem. Rul dejen tyndt ud.
  2. Smør 8 små tærteforme, Ø 5 cm, eller en stor, Ø 24 cm, med smør. Fyld mazarinmassen i, og bag kagerne i ovnen i 20 minutter, til de er flotte gyldne. Tag dem ud af formene, og lad dem afkøle.
  3. Smelt chokoladen over et vandbad, og pensl den på toppen af kagerne.

Vanilje-appelsinsyltede bær:

  1. Pres saften af appelsinen. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  2. Kog vand og appelsinsaft med sukker, vaniljekorn og -stang. Lad det koge, til sukkeret er opløst, og det har konsistens som tyktflydende sirup.
  3. Tag lagen fra varmen, og fjern vaniljestangen. Vend de forskellige bær i siruppen, og servér dem til mazarinkagerne.

Læs også: Sådan dyrker du bær i bede og krukker