Crumblecake med bær

Antal: 
3 pers.
Det skal du bruge: 
Crumble
60 g grovvalsede havregryn
35 g hvedemel
50 g brun farin
1/4 tsk. stødt kanel
1 knivspids salt
30 g smør
Fyld
100 g sukker
1 1/2 spsk. majsstivelse
1 knivspids salt
7 dl boysenbær
1 tsk. citronsaft

En crumblecake er en utrolig nem dessert at tilberede, men ikke desto mindre smager den helt fantastisk. Kombinationen af søde og syrlige bær sammen med en knasende, sprød top er én af vores yndlingskombinationer - og denne version med boysenbær er ingen undtagelse. 

TIP: Det gode ved bær er, at de sagtens kan erstattes af andre bær. Brug dine yndlingsbær eller sæsonens bær, men vær opmærksom på, at nogle bær måske kræver en anelse mere sukker end andre. 

Sådan gør du

Crumble:

  1. Forvarm ovnen til 190°.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. 
  3. Skær smørret i små stykker, og pisk det sammen med de tørre ingredienser. 
  4. Sæt skålen i køleskabet. 

Fyld:

  1. Rør sukker, majsstivelse og salt sammen i en skål. 
  2. Kom boysenbær og citronsaft i blandingen. 
  3. Smør en lille støbejernspande, hæld fyldet i panden, og drys crumblen over. 
  4. Bag den i ovnen i 35 minutter, eller indtil fyldet bobler, og toppingen er gyldenbrun.