Kager

Chokoladekage med kerner, frø og peanuts - nem tøm køkkenskabet-kage!

Bugner køkkenskabene med rester af mysli, gryn, nødder og kerner? Tryl dem om til den dejligste chokoladekage! Så undgår du både madspild og sparer penge. Få opskriften her.
af Inge Skovdal 24.09.2018 Foto: Maria Tegner/Skovdalnordic.com
Chokoladekage - tøm køkkenskabet

Det er skønt at få tømt ud i de mange åbne poser i køkkenskabene - og kan de ovenikøbet trylles om til en lækker kage, er det ren win-win! Vi viser dig her, hvordan du lave ren lækker chokoladekage med kerner, frø og peanuts. Du har garanteret allerede mange af ingredienserne derhjemme i forvejen!

TIP: Har du ikke lige præcis de kerner, frø og frugter, der står på ingredienslisten, kan du sagtens bytte dem ud med andre tilsvarende rester, du lige har i køkkenskabene. Du skal bare passe på, at dejen ikke bliver for tør.

Se også: Brug resterne i dit køleskab

Det skal du bruge til chokoladekage med 
kerner, frø og peanuts:

6-8 personer

  • 200 g sirup
  • 2 æg
  • 125 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 50 g
ræskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk.
kakao
  • 1 dl æble- eller appelsinsaft
  • 1 håndfuld peanuts, rugflager og/eller mandelsplinter
  • Ca. 2 spsk. perlesukker

Flere lækkerier med chokolade: Lækker chokolade-cheesecake

PYNT:

  • 1 fersken og 4 jordbær eller anden frugt eller bær

Sådan gør du:

  1. Pisk sirup og æg skummende. Smelt smørret, og tilsæt det. Bland resten af ingredienserne undtagen toppings i.
  2. Beklæd en form, Ø ca. 22 cm, med bagepapir, og hæld dejen i. Drys med peanuts, rugflager og mandelsplitter eller anden topping samt perlesukker.
  3. Bag kagen i ovnen ved 180° varmluft i ca. 30-40 minutter. Hold øje med den – stik en tandstikker ned i kagen for at se, om der hænger dej ved. Hvis ikke, er kagen færdigbagt. Lad den køle af på en rist.
  4. PYNT: Skær ferskenen i skiver og jordbærrene i halve, og pynt kagen inden servering.

Måske du også vil kunne lide: 14 genveje til at undgå madspild