De 5 bedste pizzaer

Pizza er perfekt til enhver anledning, og den er en populær fætter hos langt de fleste. Det kan ikke undre nogen, for hvem kan ikke lide brød, smeltet ost og lækkert fyld? Har du lyst til at prøve noget nyt, har vi fisket 5 spændende pizzaopskrifter frem med alt fra nektariner til nutella. Du får også opskriften på den bedste grunddej, for det kan virkelig betale sig at lave den selv.
 
 
Om du får gæster eller bare skal hygge med familien, så garanterer vi, at pizzaerne her får dine spisemakkeres mundvand til at løbe. Fik vi sagt, vi elsker pizza?
 
Har du en håndmikser, så brug den. Ellers er det er fint med normal håndkraft. Lav evt. en stor omgang dej, og læg resten i fryseren. Så kan du hurtigt tage den op, når du skal lave hjemmelavet pizza igen!
 

Det skal du bruge til hjemmelavet pizzadej: 

4 portioner
  • 3 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. sukker
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 7-8 dl mel
  • 1 dl mel
 
 

Grundopskrift på pizzadej - sådan gør du: 

  1. Hæld 2 dl lunkent vand i en skål. Smuldr gæren og rør, til gæren er opløst. 
  2. Tilsæt vand, salt, sukker, olivenolie og det meste af melet. Ælt sammen, indtil du får en kompakt dej (er dejen for løs, så tilføj mere mel, og er den for kompakt, så tilføj mere vand).
  3. Lad dejen hæve under et vådt håndklæde ved stuetemperatur, indtil den har dobbelt størrelse – 40-60 minutter, afhængig af hvor varmt det er i rummet. Del derefter dejen i 4 stykker og rul dem til kugler.
  4. Placer dem på en bageplade med 3-4 cm imellem, og dæk dem med plastfolie. Lad dem stå i køleskabet i mindst 3 timer – helst natten over. Dejen kan fryses.

Prøv også: Ovnbagt laks med æbler og kål

4 tips til en vellykket pizzabund:

  • For at få en rigtig god og sprød pizzabund har du brug for en rigtig varm ovn og en pizzasten. Pizzastenen gør, at temperaturen i ovnen holdes på et varmt og ensartet niveau. Hvis du ikke har en pizzasten, kan du bage pizzaen på en varm bageplade med bagepapir.
  • Anvend helst durummel til bagningen. Det gør pizzaen sprødere.
  • Drys med lidt havsalt og olivenolie. Det forbedrer smagen på pizzaen.
  • Lad madvarer, som frigiver meget fedtstof ved stegning, som fx bacon og kød, dræne på køkkenrulle, før de lægges på pizzaen. Hvis du bruger fx dåsetun, dåseananas eller rejer, skal du sørge for, at al væske er hældt fra.
 

Find 5 sprøde pizzaer i galleriet: 

Se også: Sådan hækler du boblemasker