Sommermenu: Luksus på grillen

Vil du kræse lidt ekstra for dine sommergæster, så skift pølser og kold kartoffelsalat ud med kammuslinger og oksemørbrad tilberedt på grillen samt sæsonens bedste danske grøntsager som tilbehør. Alle opskrifter er til 6 personer. 
 
 
 

Grillet oksemørbrad med rødbedegarniture og nye kartofler: 
 

Oksemørbrad
  • 1 oksemørbrad på 1.200 g
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ bundt frisk timian
  • Havsalt og friskkværnet peber
 
Rødbedegarniture
  • 3 rødbeder
  • 1 dl balsamicoeddike
  • 1 dl vand
  • 1 dl farin
  • 100 g solbær
  • Skovsyre

Prøv en anden sommermenu: Hel lakseside med tilbehør

 
Nye kartofler med koriandersmør
  • 1 bundt koriander
  • 250 g smør
  • 1 kg nye kartofler
  • Frisk havsalt
 

Sådan gør du:

 

Oksemørbrad
  1. Afpuds mørbraden, og pensl den med olie. Grill den godt på alle sider ved høj varme.
  2. Krydr med frisk timian, salt og peber. Grill den videre ved lidt lavere varme, og vend den med jævne mellemrum.
  3. Grill den i 10-15 minutter, alt efter hvor rød den skal være.
  4. Lad stegen hvile, inden den skæres i tykke bøffer.
 
Rødbedegarniture
  1. Skær 2 af rødbederne i 6 aflange stykker, der hver er 1 cm tykke. Skær den sidste i tynde runde skiver – brug gerne et mandolinjern.
  2. Sæt en gryde med balsamico, vand, farin og rødbedestykker på grillen. Når sukkeret er smeltet, koges det i 10 minutter. Vend derefter de tynde runde rødbedeskiver og solbærrene i lagen.
  3. Tag rødbederne op af lagen, og anret dem på tallerkener. Fold de tynde skiver rødbeder, og fordel dem sammen med solbærrene oven på rødbedestykkerne.
  4. Hæld lidt af syltelagen over sammen med olie. Pynt med skovsyre.

Se også: Stikkelsbærgrød med vaniljeis

 
Nye kartofler med koriandersmør
  1. Hak korianderen, og rør den i smørret. Rul det i bagepapir til en pølse med diameter på størrelse med en femkrone, og stil det i fryseren, indtil det skal bruges.
  2. Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand.
  3. Hæld vandet fra, og pak dem godt ind i sølvpapir sammen en stor klat koriandersmør.
  4. Grill dem i 10 minutter, og servér til kødet og rødbederne.
Tip: Kan du ikke lide koriander, kan du erstatte den med persille eller en anden krydderurt. Du kan også lave hvidløgssmør i stedet.

 

I galleriet finder du opskriften til menuens andre retter: