Linsesuppe med rød karry

Når det er koldt udenfor, er det skønt med en skål dampende varm suppe. Linsesuppe er mættende på grund af linsernes høje proteinindhold, og kokosmælken er med til at give denne variant en esktra lækker og cremet smag. Velbekomme!

Se også: Broccolisuppe med æbler og ristet bacon

Det skal du bruge til linsesuppe med rød karry:

2 personer

  • 2 store løg
  • 2 store gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½-1 spsk. rød karrypasta
  • 9 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl røde linser
  • 1 lille dåse kokosmælk,165 ml
  • Salt og peber
  • ½-1 lime
  • Lidt fiskesauce
  • 2 spsk. græskarkerner
  • Cayennepeber

Tilbehør: Groft madbrød

Se også: Groft landbrød med kerner

Sådan gør du:

  1. Rens løg og gulerødder, snit dem, og steg dem i olie sammen med karrypastaen i ca. 2 minutter. Tilsæt bouillon og linser, og bring suppen i kog.
  2. Dæmp varmen, og lad suppen småkoge i 20 minutter under låg.
  3. Blend suppen glat, tilsæt kokosmælk, og varm op. Smag til med salt, peber, limesaft og fiskesauce. Top med lidt græskarkerner og et drys cayennepeber.
  4. Servér med brød til.

TIP: Savner du fyld i suppen, kan du fx tilsætte hvidløgsstegte tigerrejer eller svampe.

Prøv også: Gryderet som gæstemad