Langtidsstegt culotte med rodfrugter og stegte kartofler

Culottestegen er en af de mest populære udskæringer blandt danskerne - måske fordi den er billigere end andre udskæringer som oksefilet og mørbrad. På trods af dette indeholder culotten masser af saft, kraft og smag, men det kan være en lidt vanskelig affære at tilberede den til perfektion.

Det behøver dog slet ikke at være så svært, for hvis du langtidssteger din culottesteg, sikrer den blide tilberedning at kødets saft, smag og fine struktur bevares, og så kan du kredse om dine gæster imens. Nemmere bliver det ikke!

Prøv også: Servér hasselback kartofler til din culotte

Det skal du bruge til langtidsstegt culotte med rodfrugter og stegte kartofler:

4 personer

Langtidsstegt culotte:

  • 1 okseculotte på 1,2 kg
  • Olivenolie
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • 2 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 flaske tør hvidvin
  • 4 kviste timian
  • 4 kviste rosmarin

Rodfrugter:

  • 6 persillerødder
  • 6 gulerødder
  • 6 pastinakker
  • 700 g små kartofler
  • 8 spsk honning
  • ½ dl olivenolie
  • 4 stilke timian
  • Havsalt og friskkværnet peber

Sauce:

  • 2½ dl kalvefond eller -bouillon
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 tsk sukker
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Evt. majsstivelse til jævning

Læs også: Nytårsmad: Stegt mørbrad

Sådan gør du:

  1. Fjern sener, rids stegens fedtkant, og brun culotten godt af på alle sider på en varm pande med olie.
  2. Krydr med salt og peber, og læg culotten i et ovnfast fad.
  3. Pil løg og hvidløg, hak dem fint, og bland dem med hvidvin, timian og rosmarin. Hæld marinaden over stegen.
  4. Steg culotten i ovnen ved 60°-70 i ca. 5 timer. Dryp jævnligt marinade over kødet.
  5. Vask kartoflerne. Skræl og vask rodfrugterne, og skær dem i aflange stykker.
  6. Bland honning, olivenolie, timian, salt og peber, og vend grøntsagerne godt heri.
  7. Læg grøntsagerne i et fad med bagepapir, og bag dem i 40 minutter.
  8. Tag stegen op ad marinaden, og si marinaden.
  9. Kog marinaden op, tilsæt fond eller bouillon og piskefløde, og lad saucen koge ind i 5 minutter.
  10. Smag til med sukker, salt og peber, og jævn. evt. saucen med lidt majsstivelse.
  11. Skær stegen i skiver, og servér den med de bagte rodfrugter og stegte kartofler. Drys med salt og friskkværnet peber.

TIP Gå efter kernetemperaturen, som ved en culottesteg skal være ca. 55°-60°. Det er også en god idé at hælde noget af væden fra bunden af fadet over kødet undervejs, så den ikke steger tør, inden den er færdig!

Få idéer til hvilken type kartofler du skal serve til din culotte i galleriet:

Læs også: Fold dine servietter som søde stjerner