Romkugler med chokolade- eller mandelknas

Romkugler med chokolade- eller mandelknas

Lav din egen variation af lækre romkugler, som du kan toppe med lige det, du vil. Romkugler kan spises hele året rundt.

Læs også: Find lækre opskrifter på tærter her!

Det skal du bruge til romkugler:

10 store kugler:

Kage:
• 130 g smeltet smør
• 270 g sukker
• 2 æg
• 100 g hvedemel
• 6 spsk kakao
• 1 tsk vaniljeessens

Desuden:
• 35 g smuttede, finthakkede mandler
• 2 spsk skovbærsyltetøj
• 3 spsk romessens
• 40 g koldt smør
• 100 g smeltet mørk chokolade
• 100 g finthakket chokolade med brombær (Toms Ekstra)
• 50 g ristede, hakkede kokosflager (fås hos Specialkøbmanden)

Prøv også opskriften: Den lækreste jordbærtærte

Sådan laver du romkugler:

Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene 1 ad gangen, og pisk godt. Rør hvedemel og kakao i dejen sammen med vaniljeessens. Kom dejen i en smurt bradepande, der måler 15 x 30 cm, og bag den i ovnen ved 180° i 30 minutter. Lad kagen afkøle helt, gerne til næste dag. Smuldr kagen ned i en stor skål, tilsæt mandler, syltetøj, romessens og smør, saml massen med fingrene, og tril den til kugler på størrelse med bordtennisbolde. Sæt dem i køleskabet, mens du smelter chokoladen over vandbad. Vend romkuglerne i den smeltede chokolade, og rul dem i enten hakket mørk chokolade eller kokosflager.

Afkøl romkuglerne, og opbevar dem i en tætsluttende dåse i køleskabet.

Velbekomme!

Læs også: Sådan laver du dine egne snebolde