Opskrift: Hjemmelavede æbleskiver

Opskrift på hjemmelavede æbleskiver

Der findes ikke noget så hyggeligt som at lave hjemmelavede æbleskiver og efterfølgende servere dem med en kop varm gløgg. Og æbleskiver er bare bedst, når de er helt klassiske og som du husker dem, fra du var barn.
Vi har fundet en opskrift på hjemmelavede æbleskiver, så du kan bringe nostalgien tilbage og servere æbleskiver, som kun din farmor kunne lave dem.

Læs også: Æbleskiver med chokolade

Det skal du bruge til hjemmelavede æbleskiver:

(cirka 20-25 Stk.)
• 250 g hvedemel
• ½ tsk. natron
• 1 vaniljestang
• 25 g lyst rørsukker
• 2 æg
• ½ l kærnemælk
• 25 g smør, smeltet
• Smør til stegning

Læs også: Lav din egen hjemmelavet crunchy chokolade
Læs også: Sådan bager du de bedste julesmåkager

Fremgangsmåde:

Sigt hvedemel og natron i en skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem godt med sukkeret. Kom æg, vaniljesukker, kærnemælk og smeltet smør i en skål, og rør det godt sammen med melblandingen. Hæld dejen i en kande.

Varm en æbleskivepande op og hæld smør i hullerne. Fyld hullerne ¾ op og vend æbleskiverne med en lille gaffel eller grillpind. Steg dine æbleskiver, til de er gyldne. Server dem varme med sukker og syltetøj.

Prøv også vores opskrift på klassisk gløgg med rom og rødvin