Konfekt

Marcipanjulekalender

Lav en ny variant af den klassiske konfekt, og kreer i stedet en personlig marcipanjulekalender . Den kan både fungere som en betænksom værtindegave og glæde de fleste små slikmunde!
af Odense Marcipan 3.12.2014 Foto: PR
Hjemmelavet marcipanjulekalender

Marcipanjulekalender er en sød tanke til én, du holder af. Det er også en hyggelig decemberakvitet at lave sammen med de små i familien, for alle kan være med! Denne marcipanjulekalender kræver få ingredienser, og du kan sætte dit personlige præg på den med pynt og topping!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nytårsdessert: Kransekage-cupcakes

Det skal du bruge til marcipanjulekalenderen:

  • 400 g Original ODENSE Marcipan
  • Skallen fra 1 økologisk cirtusfrugt f.eks. citron(er) eller appelsin
  • 200 g ODENSE Mørk Chokolade 55%
  • ODENSE Mælkechokolade eller ODENSE Hvid Chokolade til at skrive tallene med.

Sådan laver du marcipanjulekalenderen:

  • Ælt marcipanen sammen med skallen fra citrusfrugten, tilsæt evt. en spsk. Bacardi Limon og form stykkerne til små firkanter eller runde stykker i mundret størrelse (brug evt. en udstikker).
  • Overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med tal lavet af smeltet hvid- eller lys chokolade.

Tip til den hjemmelavede marcipanjulekalender:

Den smeltede hvide chokolade kan røres op med pastafarve i f.eks. rød, så du kan skrive tallene med rød chokolade.
Se hvordan man tempererer chokoladen så den bliver fin og med knæk på under Den Søde Skole.

Konfekten opbevares bedst i tætsluttende emballage (f.eks plastbøtte) og køligt (ca. 12-15 grader) - ikke i køleskab. Vær iøvrigt opmærksom på, at chokolade bliver grå, hvis det udsættes for temperaturudsving (f.eks. fra stuetemperatur til køleskab).

Bolig: 7 stemningsfulde stuer