Konfekt

Chokoladebarer med knas

Chokoladebarer er lækre og lette at forfalde til. Med denne opskrift på en sundere chokoladebar kan du selv lave de lækre fristelser helt fra bunden - og du må altid gerne spise en ekstra.
Tekst og 9.04.2018 foto: Inge Skovdal
8 stk

Det skal du bruge:

  • 200 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
  • 50 g Digestive-kiks
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 50 g mandler

Chokoladebarer fungerer skønt på kaffebordet, eller som en dejlig snack i tasken. Disse lækre barer med knas er kun lavet af chokolade, kiks, kerner, frø og mandler - og det gør dem altså en del sundere, end dem du køber i supermarkedet. Du kan endda gøre den endnu bedre ved at vælge fuldkorns Digestive-kiks.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan gør du:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad.
  3. Fjern chokoladen fra varmen, og rør resten af chokoladen i. Bliv ved med at røre til det hele er smeltet.
  4. Knus Digestive-kiksene let.
  5. Rør Digestive-kiks, græskarkerner, hørfrø og hele mandler i chokoladen.
  6. Hæld massen i en lille form beklædt med bagepapir.
  7. Stil formen i køleskabet, indtil chokoladen næsten er størknet.
  8. Skær chokolademassen ud i barer.
  9. Servér chokoladebarerne til en god kop kaffe.

TIP: Opbevar helstchokoladebarerne køligt og i en tætlukket beholder - hvis de da ikke bliver spist med det samme!