Varm gløgg i en kold tid

Sådan laver du gløgg

Lys gløgg med hvidvin

1 økologisk citron
1 flaske tør hvidvin (fx Chardonnay)
1 kanelstang
1 vaniljestang
½ tsk hvide peberkorn
70 g rørsukker
2 spsk honning
½ dl Poire Williams
½ dl calvados
4 kanelstænger til pynt

Sådan gør du

Skær citronen i skiver. Kog 1 dl hvidvin op med krydderier, rørsukker, honning og citronskiverne. Lad det simre i ca. 30 minutter.

Si krydderierne fra, og tilsæt resten af hvidvinen og begge typer spiritus.

Lun gløggen, uden at den koger.

Stik en kanelstang i hvert glas, hæld den lune gløgg over, og server straks.