Vaniljekranse uden hul

Vaniljekranse uden hul. Det lyder nok umiddelbart som en fejl, men den er god nok. Det er meningen, at der ikke skal være noget hul i de her vaniljekranse, og de er både nemmere at lave og smage ligeså godt.

Prøv også opskriften: Lækre romkugler.
 

Vaniljekranse uden hul

Ca. 50 vidunderlige vaniljekranse

Det skal du bruge
50 g smuttede mandler
200 g smør
250 g hvedemel
125 g sukker
Korn fra ½ vaniljestang
½ sammenpisket æg

Pynt: Ca. 50 hele smuttede mandler

Få også opskriften på 8 lækre juledrikke.

Sådan gør du
Hak mandlerne fint i en foodprocessor. Tilsæt smør, mel, sukker og vaniljekorn, og blend det sammen. Tilsæt æg, kør hurtigt dejen sammen i maskinen, tag dejen op, saml den med hænderne, og sæt den på køl i ca. 1 time.

Rul dejen til en pølse, og skær den i tynde skiver på cirka 3 mm. Læg dine vaniljekranse på en bageplade med bagepapir. Pres med let hånd en smuttet mandel ned i hver kage.

Bag dem ved 175° i varmluftsovn eller 200° i traditionel ovn i cirka 8 minutter, og lad de færdigebagte vaniljekranse uden hul køle af på en bagerist.

Tip: Brug, som her, en udstikker med buet kant til at pynte kagerne lidt ekstra med.

Prøv også opskiften: Brunkager med bid i.