Chokoladebarer med knas

Chokoladebarer fungerer skønt på kaffebordet, eller som en dejlig snack i tasken. Disse lækre barer med knas er kun lavet af chokolade, kiks, kerner, frø og mandler - og det gør dem altså en del sundere, end dem du køber i supermarkedet. Du kan endda gøre den endnu bedre ved at vælge fuldkorns Digestive-kiks.

Prøv også de her sunde kokoskugler med chokolade

Det skal du bruge til chokoladebarer med knas:

8 store eller 12 små barer

  • 200 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
  • 50 g Digestive-kiks
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 50 g mandler

Du kan også prøve opskriften på den lækreste nougatstang

Sådan gør du:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad.
  3. Fjern chokoladen fra varmen, og rør resten af chokoladen i. Bliv ved med at røre til det hele er smeltet.
  4. Knus Digestive-kiksene let.
  5. Rør Digestive-kiks, græskarkerner, hørfrø og hele mandler i chokoladen.
  6. Hæld massen i en lille form beklædt med bagepapir.
  7. Stil formen i køleskabet, indtil chokoladen næsten er størknet.
  8. Skær chokolademassen ud i barer.
  9. Servér chokoladebarerne til en god kop kaffe.

Flere kerner? Prøv vores palæobrød med frø og kerner

TIP: Opbevar  helstchokoladebarerne køligt og i en tætlukket beholder - hvis de da ikke bliver spist med det samme!