Bagte æbler

• 8 æbler
• 25 g ren marcipan
• 25 g smør
• 25 g sukker
• 1 l god vaniljeis

Vask æblerne, skær toppen af, udhul dem, og ret eventuelt bunden til, så de kan stå. Bland marcipan og smør sammen. Fordel blandingen i de 8 æbler. Drys med sukker og kanel, og læg "æblelåget" på igen. Sæt dem i en forvarmet ovn 150º i 10-15 minutter, alt efter hvor bløde du vil have dem. Efter ti minutter er der stadig godt bid i dem. Server med vaniljeis eller eventuelt koldt flødeskum.

Velbekomme!