3 søde opskrifter uden sukker

Det kan sagtens lade sig gøre at forkæle den søde tand og samtidigt spise sundt. Det er disse tre, mundvandsfremkaldende opskrifter et lækkert bevis på! Prøv en portion svampede romkugler af sorte bønner og dadler, der smager (mindst) lige så skønt som bagerens klassiske variant - eller se flere opskrifter i galleriet nederst i artiklen.

Læs også: Sund og sødmefuld bananis

 

Det skal du bruge til dine romkugler med sorte bønner:

30 stk.

  • 1 dåse sorte bønner
  • 150 g friske dadler
  • 1 dl mandelmel
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 tsk. vaniljepulver eller korn af 1 vaniljestang
  • 1 tsk. romessens
  • 1 nip salt 

TIL PYNT:

  • 50 g mørk chokolade - brug evt. sukkerfri
  • Kakaopulver eller hakkede pistacienødder
  • Frysetørrede hindbær

Måske du også kan lide: Cremet chokoladespread uden sukker

 

Sådan gør du:

  1. Skyl bønnerne grundigt i en sigte, og blend dem herefter sammen med alle de resterende ingredienser i en foodprocessor, til massen er helt glat.
  2. Smag til med evt. mere romessens, og stil massen i køleskabet i mindst 2 timer, til den er fast.
  3. Rul massen til kugler, og tril dem i smeltet chokolade, kakaopulver eller hakkede pistacienødder.
  4. Pynt med frysetørrede hindbær.
  5. Lad chokoladen stivne, og opbevar romkuglerne i en lufttæt beholder på køl.

Prøv også: Sunde kokoskugler med chokolade

 

Se flere søde opskrifter uden sukker i galleriet: