Marinerede sild med karrysalat

Marinerede sild er en fantastisk påskespise og storhitter ofte ved højtidens hygge om bordet. Har du tid og overskud, kan du sagtens selv marinere dine sild af fileterede saltsild, som udvandes i ca. 12 timer og lægges i lage på køl i minimum 3 dage. Her bør dine sild opbevares i et skoldet syltetøjsglas!

Læs også: Opbevaring af mad - sådan opbevarer du den korrekt

Du kan dog sagtens tage den nemme vej, og købe dine marinerede sild færdige. Vælg gerne "gammeldags modnede sild", som er en beskyttet kvalitetsbetegnelse for sild med en langvarig modningsproces på ca. 6 måneder, og som er uden kunstige modningsmidler. De er desuden mere faste i kødet og har den fineste smag, som passer perfekt til den traditionelle påskefrokost. 

FÅ MASSER AF INSPIRATION TIL MADEN, HUSET OG HAVEN MED ISABELLAS!

Marinerede sild med karrysalat

Tid: 10 minutter. Trækketid i vand: 30 minutter. Antal: 4 personer. 

Det skal du bruge til sild med karrysalat:

  • ca. 250 g marinerede sild, gerne gammeldags modnede 

Karrysalat:

  • 2 stilke bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 spsk. æbleeddike
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. karry
  • salt og friskkværnet peber

Til servering:

  • 4 skiver rugbrød
  • evt. frisk dild

Inspiration: 8 retter til påskemenuen

Sådan laver du marinerede sild med karrysalat:

  1. Karrysalat: Rens bladsellerien, skræl gulerødderne, og skær begge dele i tynde strimler med en skrællekniv eller på et skrapt rivejern. Læg grøntsagerne i en skål med isvand i 30 minutter, til de bliver helt sprøde og krøller lidt. 
  2. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Rør eddike og olie sammen med karry. Vend løgskiverne i karrydressingen. 
  3. Lad grøntsagerne dryppe af, og tør dem med et viskestykke. Vend dem sammen med løg og karrydressingen, og smag til med salt og peber. 
  4. Servering: Skær sildene i stykker på 3 cm. Anret dem på rugbrød, og top med karrysalat. Drys evt. med dild. 

Går du og drømmer om et enkelt, men kreativt påskebord? Find inspiration i galleriet her: