Bøf stroganoff med cognac og svampe

 
Hvem elsker ikke en god bøf stroganoff? Bare tanken om kombinationen af det møre kød og den krydrede, cremede sovs får tænderne til at løbe i vand. Denne version med svampe og cognac er fyldt med smag, og skal - modsat mange andre - ikke simre i mere end 15 minutter. Nem og smagslækker aftensmad på ingen tid!
 
Flere lækre efterårsretter: Ossobuco med kartoffel-selleri-mos
 

Det skal du bruge til bøf stroganoff med cognac og svampe:

  • 800 g gode bøffer
  • 25 g smør
  • 500 g blandede svampe
  • ½ dl cognac
  • 150 g afdryppede perleløg
  • Ca. 2 spsk. tomatpuré
  • 4 dl oksebouillon
  • 4 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Evt. lidt majsstivelse
  • Tilbehør: 600 g tørret pasta

Det perfekte tilbehør til din bøf stroganoff: Kuvertbrød med parmesan og rosmarin


 

Sådan gør du:

  1. Skær kødet i strimler, og brun det i smør – det må ikke koge på panden, så steg lidt ad gangen. 
  2. Tag herefter kødet af panden. 
  3. Rengør svampene, svits dem på panden, og tag dem af. 
  4. Kog panden af med cognac. Når cognacen næsten er fordampet, lægger du kød og svampe tilbage på panden, vender det hele rundt, og hælder det i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. 
  5. Lad retten simre i 15 minutter under låg. Kog imens pastaen efter anvisning på pakken. 
  6. Smag til med salt og peber, og jævn evt. med lidt majsstivelse. 
  7. Servér bøf stroganoffen med friskkogt pasta, kuvertbrød og svampesalt på toppen.

Bøf stroganoff

Se også: Biksemad med rødbeder og quinoa