Tre små forretter fulde af vitaminer

Her er tre små meget velsmagende appetizers med finurlige detaljer. Og så er de farverige og fulde af vitaminer.

Rucola-vodka-shots
40 g rucola
8-10 spsk honning (afhængigt af den ønskede sødme)
Saft og skal fra ½ lime (usprøjtet)
2 dl tonicvand
2 dl yoghurt
¼ dl vodka

Blend limesaft og fintrevet limeskal med rucola og honning. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør omhyggeligt. Server i små glas på et fad med isterninger.

Radicchioruller med valnødde-tranebær-creme

Radicchioruller med valnødde-tranebær-creme
200 g flødeost, evt. light
4 spsk. mælk
1 lille fed hvidløg
Salt og peber
3 spsk. valnøddekerner
2 spsk. tørrede tranebær
½ bakke brøndkarse
1 radicchiosalathoved

Rør flødeost med mælk. Pres hvidløget i, tilsæt salt og peber, og rør rundt. Hak valnødder og tranebær groft med en kniv, og vend dem forsigtigt i. Skyl brøndkarsen grundigt, og tilsæt den (gem lidt til pynt). Læg en tyk stribe creme i midten af hvert salatblad, og rul dem til "cigarer". Anret på et fad, og drys med brøndkarse.


Ærtedip med grove crackers

Ærtedip med grove crackers
250 frosne ærter
1 stort fed hvidløg
1½ tsk. stødt spidskommen
5 spsk. god olivenolie
Salt
Grove speltkiks/crackers til servering.

Tø ærterne op, og kom dem i en blender. Tilsæt presset hvidløg, spidskommen, salt og olie, og blend, til det er en pasta. Stil køligt indtil servering, og server med crackers.