Kager

Marengslagkage med jordbær

Marengs er en sød favorit i dessertkøkkenet. I denne lækre opskrift er marengs forenet med friske jordbær i en lækker sommerklassiker.
af Marianne Liljenberg 28.05.2019 Foto: Pontus Ferneman.
6 personer

Bund

  • 4 æggehvider
  • 2 dl sukker
  • 3 dl Rice Krispies
  • 100 g hvid chokolade

Fyld

  • 5 dl piskefløde
  • 2 liter jordbær
  • Evt. krymmel

Denne marengslagkage med jordbær er perfekt til sommerens festligheder. Servér den for gæsterne på terrassen eller i udestuen, og nyd den søde forening af marengs og jordbær.

Sådan laver du marengslagkagen:

Bund:

  1. Pisk æggehvider stive, og tilsæt sukker lidt ad gangen, mens du pisker.
  2. Vend Rice Krispies i blandingen.
  3. Beklæd bageplader med bagepapir, og markér tre cirkler, Ø 20 cm, på bagepapiret. Hæld marengsen jævnt ud i cirklerne.
  4. Sæt pladerne ind i ovnen på 150° og sænk straks temperaturen til 125°. Bag i ovnen i ca. 1 time og 15 min.
  5. Sluk for ovnen, og åben lågen på klem. Lad marengsen tørre i eftervarmen.
  6. Smelt chokolade, hæld det ud på bunden, og lad det størkne.

Fyld:

  1. Pisk fløden til flødeskum.
  2. Læg bundene ovenpå hinanden med flødeskum og jordbær imellem hvert lag.
  3. Pynt med jordbær og evt. krymmel.

TIP: I stedet for at sætte bundene sammen til en lagkage, kan du lave tre seperate bunde, som du topper med flødeskum og bær.