Sommerens bedste iskaffe med kondenseret mælk

Der findes næppe en nemmere måde at lave lækker iskaffe end med kondenseret mælk. Mælken giver en dejlig cremet smag - ligesom de typer iskaffe, som du køber hos Starbucks eller Baresso har. Samtidig søder den kondenserede mælk dejligt, og du kan selv vælge, hvor sød du vil gøre din iskaffe. Når du har fundet det blandingsforhold, som passer perfekt til dine smagsløg, så kan du på ingen tid trylle en lækker iskaffe med kondenseret mælk frem, som koster en brøkdel af dem, du normalt køber i butikkerne. 

Mere iskaffe: Opskrift på iskaffe uden kondenseret mælk

Sommerens bedste iskaffe med kondenseret mælk

(Antal:1 glas)

  • En dl stærk kaffe (evt. et skud espresso)
  • 1 dl letmælk
  • Et glas fyldt med isterninger
  • 3 spsk kondenseret mælk 

Sommerlig jordbærtærte: Den må du smage

Sådan laver du sommerens bedste iskaffe med kondenseret mælk:

  1. Bryg kaffen og lad den køle af på køkkenbordet.
  2. Hæld isterningerne i et glas.
  3. Kom letmælk og kondenseret mælk i og rør grundigt rundt med en ske.
  4. Hæld den kolde kaffe over i glasset. Og rør det hele godt sammen.
  5. Server med et sugerør i solen.

TIP: Den kondenserede mælk har det med at synke til bunds, så det er godt med et sugerør eller en ske i glasset, så du kan røre lidt undervejs.

Sommerhit: Den sprødeste vandmelonspizza