Juice & Saft

Kold og cremet blåbærmilkshake

På sommerens varmeste dage er det forfriskende med lidt ekstra koldt at drikke. Forkæl dig selv med en sød og cremet milkshake med blåbær og vaniljeis!
af Cecilia Fahlström 11.07.2017 Foto: Stine Christiansen / skovdalnordic.com

Det tager ingen tid at blende en lækker og cremet blåbærmilkshake sammen til dage, hvor du har lyst til noget ekstra godt. Hæld drikken i et smukt glas, og top med flødeskum - så er det næsten som at være på café!

Prøv også: Mojito med jordbær og mynte

Det skal du bruge til blåbærmilkshake:

Til 1 person

  • 2½ dl vaniljeis
  • Ca. ½ dl mælk
  • 55 g blåbær
  • 1 dl piskefløde
  • Blåbær til pynt
Se også: På besøg i Stellas have på Bornholm

Sådan gør du:

  1. Hæld vaniljeis og mælk i en blender.
  2. Skyl blåbærrene, og tilsæt dem.
  3. Blend, indtil konsistensen er fin og uden klumper.
  4. Pisk fløden til skum, og hæld den i en sprøjtepose med en stjernetylle.
  5. Hæld milkshaken i et serveringsglas, og pynt med flødeskum. Drys lidt blåbær på til sidst.

Prøv også: Pandekagekage med røde bær

Tip: Læg dit serveringsglas i fryseren ½ time inden servering. Så bliver glasset flot ”frosset til” og holder din milkshake kold i længere tid.