Cocktailopskrift: Martini med æble

 
Indled middagen eller en hyggelig sommerfest med en frisk æblemartini. Tilbered et par stykker uden alkohol, så børnene også kan være med. Brug gerne en god ufiltreret æblemost.

Det skal du bruge til æblemartini:

  • 3 dl gin
  • 6 dl god æblemost
  • 6 dl tør martini
  • Saft af 1 lime
  • Knust is
  • 1 lime skåret i både
  • ¼ rødt æble skåret i fine tern
Flere sommerlige cocktails: Frozen rosé 
 

Sådan laver du æblemartini: 

  1. Ryst eller rør gin, æblemost, martini og limesaft sammen med knust is.
  2. Fordel æbleterninger og 1 limebåd i hvert glas.
  3. Hæld drinken i, og server straks.

Den bedste: Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Tip: Du kan også lave drinken med hyldeblomstsaft eller pærecider.