Desserter

Sund og sødmefuld bananis

Isen her tager ingen tid at lave og består af blot to ingredienser: Banan og plantemælk. Når bananer blendes længe nok, bliver massen nemlig helt cremede og softice-agtige i konsistensen. Prøv det!
af Mia Gardum 4.08.2017 Foto: Martin Dyrløv

Det er ganske enkelt at fryse bananerne til denne opskrift. Skræl dem, skær dem i skiver, og frys i fryseposer i mindst seks timer. De er også super lækre at tilføje til din morgensmoothie, hvis du vil have ekstra cremethed og sødme.

Prøv også: Verdens bedste bananpandekager

Det skal du bruge til bananis:

Til 2 personer

  • 4 frosne bananer
  • ½ dl vand eller plantemælk

Se også: DIY: 5 gyldne idéer med honning

Sådan gør du:

  1. Blend bananer og vand eller plantemælk, til det bliver cremet.
  2. Servér straks.

Tip: Blend eventuelt isen med nøddesmør eller kakaopulver for en ekstra syndig udgave, eller miks det med stykker af mørk chokolade eller frisk frugt lige inden servering.

Prøv også: Sprøde polenta-fritter

Vil du læse mere?

Opskriften er fra Plantemad af Mia Gardum, som arbejder som blogger og kogebogsforfatter. I bogen er der plantet en lang række veganske og velsmagende opskrifter, som langt fra kræver, at du lægger din livsstil fuldstændigt om. Udover opskrifterne får du nemlig også masser af gode råd til, hvordan du får flere grøntsager på bordet hele året rundt.