Desserter

Nem dessert med pærer

Lav en nem dessert med pærer, mandler og vaniljeis. Den er prikken over i'et til enhver hyggelig middag!
Opskrift og 18.01.2016 foto: Inge Skovdal /skovdal.dk
Opskrift på nem dessert med pære
8 personer

Nem dessert med pærer

  • 500 g pærer
  • 1 vaniljestang
  • 200 g hele mandler
  • 125 g blødt smør
  • 100 g muscovadosukker
  • Tilbehør: Vaniljeis eller cremefraiche

Nogle gange vil man gerne afslutte middagen med en skøn dessert, der ikke kræver den helt store køkkenindsats. I de tilfælde er den her opskrift helt perfekt. Den er ultra-nem at lave, men smager som og ligner et lille mesterværk. Hvis du er så heldig, at du har et pæretræ i haven, så får du det allerbedste frem i de hjemmedyrkede pærer. Du kan selvfølgelig også bare købe nogle pærer i supermarkedet, men så anbefaler vi, at du vælger økologiske - de smager af mere. God fornøjelse med opskriften på nem dessert med pærer!

Prøv også: Vores opskrift på marmelade med pærer

Sådan laver du en nem dessert med pærer:

  1. Vask pærerne, og skær dem i mundrette stykker.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  3. Hak halvdelen af mandlerne groft og resten fint.
  4. Bland mandler, smør, sukker og vanilje.
  5. Fordel pærestykkerne i 8 små ovnfaste glas, ramekiner eller skåle, og top med crumble.
  6. Bag dem i ovnen i 25 minutter ved 175°.
  7. Servér med cremefraiche eller is til.