Hasselnøddeis med Nutella

Prøv denne delikate is med hasselnødder og Nutella, og bliv kølet ned i dette skønne efterårsvejr. Er du også vild med Nutella vil denne is være et hit med sin runde og cremede smag.

Hasselnøddeis med nutella

Antal: 8-10 personer.

Hjemmelavet nutella: Smørechokolade med hasselnødder

Det skal du bruge til hasselnøddeis:

  • 1 dl hasselnødder
  • 5 dl piskefløde
  • 5 æggeblommer
  • 1 dl flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 10 spsk. Nutella

Få inspiration til vores bud på en sund brunch her

Sådan laver du hasselnøddeis:

  1. Læg hasselnødderne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200° i ca. 3 minutter. De tager lidt farve.
  2. Hæld hasselnødderne i en skål, og gnid skallerne af dem – du kan også gøre det i et viskestykke. Hak halvdelen af nødderne over i halve.
  3. Pisk fløden til skum. Pisk æggeblommer med flormelis og vaniljesukker, til det er hvidt og skummende. Tilsæt 4 spsk. Nutella, pisk til massen er jævn og vend flødeskummet i.
  4. Beklæd en 2-liters sandkageform med husholdningsfilm, og hæld halvdelen af flødemassen i. Varm resten af Nutellaen i en gryde, til den er varm og mindre tykflydende, og hæld halvdelen af den over flødemassen som striber. Drys de halve nødder over.
  5. Hæld resten af flødemassen i, og hæld resten af Nutellaen over i flotte striber. Drys de hele hasselnødder ud over. Sæt formen i fryseren i mindst 5-6 timer.

TIP: Kan du ikke tåle hasselnødder, kan du erstatte dem med mandler.

Flere søde sager: Fyldte jordbær