11 lækkerier med havens blåbær

Blåbær er et af tidens mest populære bær, og det er ikke uden grund, for det lille bær både smager skønt, indeholder gode mineraler og ser smukt ud på tallerkenen. Blåbær kan bruges som supplement til ostebordet, på grøden til morgenbordet, som små supersnacks eller i uendeligt mange kager, desserter og hjemmelavet syltetøj.

Læs også: Kom havens høst på glas

Brug havens blåbær i en lækker chokoladeparfait med mazarinbund, som du får opskriften på herunder - og find flere inspirerende opskrifter herunder.

Læs også: Det kan du bruge havens ribs til
 

Chokoladeparfait med mazarinbund

Tid: 50 minutter
Bagetid: 10 minutter
Frysetid: Mindst 8 timer
Antal: 8-10 kagestykker

Mazarinbund:
50 g sukker
1 æg
50 g marcipan
50 g smør
En springform, O 22 cm

Parfait:
250 g mørk chokolade
8 æggeblommer, pasteuriserede
70 g sukker
5 dl piskefløde
3 dl cremefraiche 38 %
75 g mørk chokolade

Pynt:
1/4 dl piskefløde
ca. 50 g chokolade
1 lille bakke hindbær
1 lille bakke blåbær

Læs også: 10 ting du kan bruge honning til

Mazarinbund:
Tænd ovnen på 175°. Rør sukker og æg sammen. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet ned i æggemassen. Pisk til en jævn masse med en elpisker. Smelt smørret i en lille gryde ved lav varme, og lad det køle lidt af. Hæld det let afkølede smør i æggemassen, og rør det hele godt sammen. Smør mazarinmassen ud i en cirkel på ca. 22 cm i diameter på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag mazarinbunden i ovnen i ca. 10 minutter, til overfladen er gylden.

Parfait:
Smelt chokoladen over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en luftig masse med en elpisker. Tilsat den afkølede smeltede chokolade, og rør det sammen. Pisk fløde og cremefraiche sammen til tykt skum, hak chokoladen groft, og vend flødeskum og hakket chokolade i chokolademassen.

Skar mazarinbunden til, så den passer ned i en springform, og hæld chokolademassen ned i formen oven på
mazarinbunden. Frys parfaiten i mindst 8 timer. Tag den ud af fryseren ca. 20 minutter, for den skal serveres.

Læs også: Tips til hjemmelavet marmelade

Pynt:
Pisk fløden til skum, hak chokoladen, og pynt kagen med flødeskumstoppe, hindbær, blåbær og chokolade.