Småkager & Cookies

Trin for trin: Småkager med spiselige blomster

Lav feminine og personlige småkager med smukke, spiselige blomster på toppen. Vi guider dig til, hvordan du kan dekorere dine småkager på fineste vis.
Opskrift og 14.01.2022 foto: Skovdalnordic.com.
Småkager med spiselige blomster

Småkager

  • 1 vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 250 g blødt smør
  • 130 g flormelis
  • 500 g hvedemel

Pynt

  • 1 spsk. marengspulver (kan købes i specialbutikker, fx specialkøbmanden eller bagebixen.dk
  • 2 tsk. vand
  • 1 håndfuld spiselige blomster, fx lavendler, roser, tallerkensmækkere eller krydderurter 100 g sukker

Der findes næsten ikke noget hyggeligere end en kagedåse fyldt med sprøde og søde småkager - og disse er endda ekstra fint pyntet med spiselige blomster. Se her, hvordan vi gør trin for trin.

Sådan laver du småkager med spiselige blomster:

1. Småkagedej: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland med sukkeret. Rør smør, flormelis og vaniljesukker sammen. Sigt hvedemelet i, og saml dejen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Del dejen i 2, og læg den på køl i ca. 1 time. Tag dejen ud af køleskabet, og rul den tyndt ud imellem 2 stykker bagepapir.

2. Stik dejen ud med flotte udstikkere – gentag med den sidste dej. Bag småkagerne ca. 10 minutter ved 190°, til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist.

3. Pynt: Bland marengspulveret med vand, og pisk, indtil det er opløst. Pensl småkagerne med blandingen.

4. Sæt forsigtigt en blomst eller et blad på hver småkage. Hvis blomsten har en lille forhøjning i bunden, kan du give småkagen et lille tryk med bunden af en pensel, og placere blomsten deri. Pensl igen med marengsblandingen. Blomsten skal være helt flad.

5. Læg småkagerne nedad i en flad skål med sukker, og giv dem et lille tryk.

6. Børst med en tør pensel overskydende sukker af, så man kan se blomsten tydeligt. Så er småkagen klar til servering.

TIP: Hvis du ikke kan få fat i marengspulver, kan du pensle småkagerne med pasteuriseret æggehvide tilsat lidt flormelis. Du kan også give småkagedejen smag, fx med lidt revet citronskal.