Nemme havregrynsboller med honning

Der findes intet bedre end hjemmebagte boller, og disse hjemmelavede havregrynsboller med honning både smager skønt og mætter dejligt. Havregrynsbollerne er perfekte som en eftermiddagssnack til kaffen eller som en god bolle til madkassen. Her får du opskriften på nemme hjemmelavede havregrynsboller. 

Vild med iskaffe? Prøv denne hjemmelavet iskaffe med varme krydderier 

Det skal du bruge til havregrynsboller med honning:

  • 50 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 11/2 dl havreklid
  • 5 dl havregryn
  • 5 dl hvedemel
  • 1/2 dl mælk til pensling
  • 1/2 dl havregryn at drysse med

Smag også: De bedste græskarboller

Sådan laver du havregrynsboller med honning:

  1. Opløs gæren i lunkent vand, helst i en køkkenmaskine. Tilsæt salt, olivenolie, honning, havregryn og blend i et par minutter.
  2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, indtil dejen frigøres fra kanterne. Dæk med et viskestykke, og lad dejen hæve i 1 time.
  3. Stil ovnen på 225 grader. Fordel dejen i ca. 20 stykker, form dem til boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dæk med et viskestykke, og lad den hæve i yderlige 30 minutter.
  4. Pensl bollerne med mælk og drys med havregryn. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 10-12 minutter, indtil de har en god farve. Fjern bollerne og lad dem køle lidt af, før de serveres.

TIP: De lune, nybagte havregrynsbolelr smager skønt med hjemmelavet urtesmør. 

Mere godt bagværk: Lækre boller med grahamsmel