Klassisk øllebrød

Antal: 
2 personer
Det skal du bruge: 
Øllebrød
150 g rugbrød uden kerner
1 dl vand
2 dl hvidtøl
½ tsk. salt
1 spsk. akaciehonning (evt. muscovadosukker)
150 g bær (+ evt. mørk chokolade)
Mælk eller fløde

Øllebrød rimer på elsket mormormad, og så er det den perfekte måde at undgå madspild. De tørre rugbrødsrester kan nemlig hurtigt forvandles til en cremet portion øllebrød!

Som mormor lavede den: Sommerroulade

Vi giver dig opskriften på klassisk øllebrød. Du kan nemt sætte dit eget præg på både smag og topping. Kog eksempelvis økologisk appelsinskal med, eller drys den færdige øllebrød med havens bær og revet mørk chokolade!

Sådan laver du klassisk øllebrød:

  1. Smuldr brødskiverne ned i en gryde og hæld øl og vand ved. Bring blandingen i kog og lad den småsimre under låg i 15 min.
  2. Smag til med salt og honning og tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis grøden er for tyk. 
  3. Servér grøden med friske bær og lidt mælk eller fløde på toppen

Tip: Hvis du har god tid, kan rugbrødskiverne trække i gryden natten over med øl og vand!

Hvad med: Moderne øllebrød med vaniljecreme.