Kager

Sunde fastelavnsboller med klid

Bag sunde fastelavnsboller, som du kan spise med god samvittighed – måske endda hele året rundt! Få opskriften på sunde fastelavnsboller med klid her!
af Mai Knauer og Line Sølvhøj Johansson 20.02.2014 Foto: Columbus Leth.

Er der noget, vi ser frem til i februar og marts, så er det de skønne fastelavnsboller fyldt med lækkerier. Men selvom du elsker fastelavnsboller med lækker creme eller flødeskum, så kan du også lave sunde fastelavnsboller, som smager lige så fantastisk, og som du endda kan nyde mere end bare til fastelavn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Server mad med kærlighed

Lyder sunde fastelavnsboller som noget for dig, så skal du prøve denne variant, som er med klid. Du kan også lave sunde fastelavnsboller af en almindelig gærdej ved at undlade smør, bruge godt med nødder og toppe dem med mørk chokolade.

Læs også: Bag en glutenfri drømmekage

Her får du opskriften på sunde fastelavnsboller:

(10 stk.)

Dej:
25 g gær
6 dl vand
2 tsk salt
2 dl hvedeklid
650 g hvedemel
50 g hakkede valnødder

Pynt:
50 g smeltet god mørk chokolade

Prøv også opskrifterne: Sund snack til den lille sult

Sådan laver du sunde fastelavnsboller:
Smuldr gæren i vandet, og rør saltet i. Kom klid og mel i gærblandingen, og rør dejen sammen med en ske − dejen skal være klæg. Sæt dejen i køleskabet natten over. Form med to skeer 10 klatboller på en bageplade medklædt med bagepapir. Stil pladen i den kolde ovn, og skru op på 200°. Lad boller bage i ca. 30 minutter, og lad dem herefter køle af på en bagerist.

Pynt: Smelt chokoladen over vandbad, og pynt bollerne med chokolade hældt i en tynd stråle på tværs af bollerne.