Kager

Rabarbertærte med marengs

Marengs er både luftigt og smukt, og i denne rabarbertærte er de med til at sætte et sødt punktum for en god middag.
af Camilla Lawes 10.06.2010 Foto: Columbus Leth

Rabarber er det første, der er klar til høst i det nye år. Og når de er her, er det bare med at nyde - og udnytte - dem, fx i denne rabarbertærte.

En rabarbertærte er altid et lækkert indslag, når de syrlige rabarber kombineres i en sød rabarbertærte med en sød marengs.

Elsker du rabarbertærte? Her får du den lækreste rabarbertærte med sød marengs på toppen

RABARBERTÆRTE MED MARENGS

1 rabarbertærte

KANELSYLTEDE RABARBER:
3 dl vand
1 dl rørsukker
1 tsk kanel
400 g rensede rabarber

MØRDEJ:
100 g smør
100 g flormelis
¼ tsk salt
200 g hvedemel
2 æggeblommer
Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
Korn fra 1 stang god vanilje
2 spsk mælk
Evt. lidt smør til formen
Tørrede bønner til formen

MASCARPONECREME:
250 g mascarpone
1 dl piskefløde
Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
3 spsk flormelis

MARENGS:
3 pasteuriserede æggehvider (2 bægre)
150 g sukker

DESUDEN:
50 g smeltet chokolade

Var en enkelt opskrift på rabarbertærte ikke nok? Her får du 12 fristende opskrifter med rabarber

KANELSYLTEDE RABARBER: Kog vandet op med sukker og kanel. Lad det koge, til sukkeret er opløst. Afkøl lagen let. Skær rabarberne i tykke skiver let på skrå, og hæld kanelsukkerlagen over. Lad dem stå koldt 1 time, inden du laver din rabarbertærte færdig.

MØRDEJ: Pisk smør, flormelis og salt sammen med en elpisker eller i en foodprocessor. Tilsæt hvedemel, æggeblommer, citronskal og vanilje, til dejen minder om brødkrummer. Saml dejen med mælken. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet mindst 1 time.

Smør evt. en tærteform (ca. 28 cm i diameter) med lidt smør. Rul mørdejen ud, beklæd formen med den, og fjern overflødig dej fra formens kant. Dæk dejen med stanniol, og kom bønner i, så dejen ikke glider ned, når bunden til din rabarbertærte bages.

Bag den i en 180° varm ovn, i ca. 12-15 minutter. Fjern bønnerne og stanniolen. Bag bunden videre i ca. 5 minutter, så den bliver flot gylden. Afkøl bunden helt, inden du samler din rabarbertærte.

MASCARPONECREME: Rør mascarponen helt glat. Pisk fløden til skum, og vend det med mascarpone. Bland citronskal med flormelis, og vend blandingen i cremen.

MARENGS: Pisk æggehviderne med sukker, til de er helt stive.

Pensl den afkølede bund til rabarbertærte med den flydende chokolade. Smør cremen ud på bunden, og fordel de syltede rabarber over cremen.

Fordel med en sprøjtepose marengsen over din rabarbertærte i et flot mønster. Flamber evt. marengsen med en gasbrænder, så den får en smuk gyldenbrun farve.

Server den hjemmelavede rabarbertærte med en god kop kaffe eller din yndlingste. Rabarbertærte er dejlig som dessert eller en lækker kage til eftermiddagskaffen.

Hvordan dyrker jeg de bedste rabarber til min rabarbertærte? Få svaret her