Græskarkage med ostecreme

Efteråret byder på de skønneste græskar, som faktisk kan bruges til alt fra kager til snacks og uhygge på altanen. Prøv fx denne lækre græskarkage med en skøn ostecreme.

Se også: Var du vild med græskarkage, vil du sikkert også kunne lide disse svampede græskarboller

Græskarkage - det skal du bruge:

  • 6 æg
  • 450 g sukker
  • 2½ dl vindruekerneolie
  • 300 g hvedemel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1½ tsk natron
  • 1½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk revet muskat
  • 420 g revet græskar, fx hokkaido

Ostecreme:

  • 270 g flødeost naturel, fx Philadelphia
  • 270 g flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 40 g blødt smør
  • 200 g mascarpone

Pynt:

  • Revet, økologisk citronskal

Prøv også: Græskartærte

Græskarkage med ostecreme - sådan gør du:

  1. Pisk æg og sukker luftigt.
  2. Bland olien forsigtigt i.
  3. Vend alle de resterende ingredienser i med kærlig hånd, så æggemassen ikke bliver flad.
  4. Hæld dejen i en smurt bradepande eller 2 springforme.
  5. Bag ved 180º i ca. 35-45 minutter.

Ostecreme: 

  1. Kom flødeosten i en skål.
  2. Sigt flormelis og vaniljesukker i, og rør det sammen.
  3. Det bløde smør og mascarponen røres dernæst i, til det hele bliver en jævn og blød masse.

Når din græskarkage er kold:

  1. Smør massen på i et jævnt lag.
  2. Riv citronskal hen over kagen.
  3. Opbevar kagen på køl, så cremen holder sig frisk.

Læs også: Guide til kønne efterårskranse