Kager

Cremet koldskålskage - den smukkeste sommerkage

Har du prøvet at spise koldskål som kage? Denne kage er super lækker og uden tvivl flottere end den klassiske koldskål med kammerjunker!
af Maja Vase. 31.05.2017 Foto: Columbus Leth.

Med denne kage har du til hver en tid en god undskyldning for at servere koldskål til dessert, når du har gæster på besøg!

Prøv også: Den bedste jordbærtærte med chokolade

Det skal du bruge til at lave cremet koldskålskage:

6-8 personer

Havrekiksebund:

  • 150 g havrekiks
  • 75 g smør

Koldskål-mousse med lime:

  • 5 blade husblas
  • Saft fra 2 lime
  • 75 g sukker
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • 200 ml piskefløde
  • 200 ml kærnemælk

Pynt:

  • Syrener​​

Klassisk koldskål: Koldskål med citron og blåbær

Sådan laver du cremet koldskålskage:

Havrekiksebund:

  1. Hæld kiksene i en blender, og blend dem til krummer.
  2. Smelt smørret, og rør det i kiksekrummerne.
  3. Placér en kagering (18 cm i diameter) på et skærebræt beklædt med bagepapir, og fordél kiksemassen i den.
  4. Tryk den godt sammen med fingrene, og sæt den i køleskabet.

Koldskål-mousse:

  1. Udblød husblassen i koldt vand.
  2. Kog limesaft, sukker og vaniljekorn op i en gryde, og tag den af varmen.
  3. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme limesaft.
  4. Lad saften køle af, så den er håndvarm.
  5. Hæld kærnemælken i en skål, og hæld den afkølede limesaft i kærnemælken i en tynd stråle, mens du rører.
  6. Pisk fløden til let skum, og vend den forsigtigt i kærnemælken.
  7. Placér en kagering (16 cm i diameter) på et skærebræt med film i bunden.
  8. Fordel moussen i ringen, og sæt den i fryseren 3-4 timer eller natten over.
  9. Placér forsigtigt moussen på kiksebunden, og lad kagen tø op i køleskabet.

Pynt:

  1. Pynt koldskål-kagen med syrener og servér.

Til inspiration: Advocadospread - sundt pålæg