Chokoladekage med kerner, frø og peanuts - nem tøm køkkenskabet-kage!

Det er skønt at få tømt ud i de mange åbne poser i køkkenskabene - og kan de ovenikøbet trylles om til en lækker kage, er det ren win-win! Vi viser dig her, hvordan du lave ren lækker chokoladekage med kerner, frø og peanuts. Du har garanteret allerede mange af ingredienserne derhjemme i forvejen! 

TIP: Har du ikke lige præcis de kerner, frø og frugter, der står på ingredienslisten, kan du sagtens bytte dem ud med andre tilsvarende rester, du lige har i køkkenskabene. Du skal bare passe på, at dejen ikke bliver for tør.

Se også: Brug resterne i dit køleskab

Det skal du bruge til chokoladekage med 
kerner, frø og peanuts:

6-8 personer

  • 200 g sirup
  • 2 æg
  • 125 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 50 g
ræskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk.
kakao
  • 1 dl æble- eller appelsinsaft
  • 1 håndfuld peanuts, rugflager og/eller mandelsplinter
  • Ca. 2 spsk. perlesukker

Flere lækkerier med chokolade: Lækker chokolade-cheesecake

PYNT:

  • 1 fersken og 4 jordbær eller anden frugt eller bær
     

Sådan gør du:

  1. Pisk sirup og æg skummende. Smelt smørret, og tilsæt det. Bland resten af ingredienserne undtagen toppings i.
  2. Beklæd en form, Ø ca. 22 cm, med bagepapir, og hæld dejen i. Drys med peanuts, rugflager og mandelsplitter eller anden topping samt perlesukker.
  3. Bag kagen i ovnen ved 180° varmluft i ca. 30-40 minutter. Hold øje med den – stik en tandstikker ned i kagen for at se, om der hænger dej ved. Hvis ikke, er kagen færdigbagt. Lad den køle af på en rist.
  4. PYNT: Skær ferskenen i skiver og jordbærrene i halve, og pynt kagen inden servering.

Måske du også vil kunne lide: 14 genveje til at undgå madspild