Arme riddere med kanelsukker og syltetøj

Arme riddere er egentlig en ret simpel ret. Som så mange andre retter, hvori brødet på en eller anden måde tilberedes en gang til, er formålet med arme riddere oprindeligt at få bugt med nogle af ens rester. I dette tilfælde er det, det daggamle brød, der er blevet for tørt, til at man kan spise det, som det er. Dermed kan du virkelig få noget ud af det brød, der ellers ikke stod til at redde, og eftersom man ikke længere må fodre ænder, så er dette et godt og lækkert alternativ.

Ingredienser til arme riddere

• 6 spsk rørsukker
• 1 spsk stødt kanel
• 6 skiver toastbrød
• 2 dl mælk
• 50 g smør

 

Tilbehør til arme riddere:

• Syltetøj

Byd på en rigtig sød og usund brunch med arme riddere - eller french toast, som amerikanerne kalder det - og klassiske amerikanske pandekager. Opskriften på pandekager får du her
 

Sådan laver du arme riddere:

Bland sukker og kanel sammen. Halver toastbrødet, og dyp det hurtigt ned i mælken. Læg brødet på en tallerken, og vend det i kanelsukker.

Steg det derefter på en varm pande i smør på begge sidder, til det er godt karamelliseret. Lav kun få brød ad gangen.

Anret de arme riddere på et fad, og server med koldt syltetøj, mens de stadig er varme.

En anden dessert baseret på rester af daggammelt brød er den skønne rugbrødslagkage. Mums!