Frugttkurv med æbler og pærer
Tips og tricks

Bliv fri for sprøjtegift i maden

af Karoline Rysgaard Olesen. 12.12.2017
Foto: Inge Skovdal.
Når du køber frugt og grønt, som ikke er økologisk, er der altid en risiko for, at der sidder giftrester på og i maden. Læs her, hvordan du bedst muligt slipper af med dem!

Mere end halvdelen af de frugter og grøntsager, der ikke er økologiske, indeholder rester af sprøjtegift. Der bliver nemlig fundet sprøjtegift i 32 procent af dansk frugt og grønt, mens der i den udenlandske findes hele 63 procent.

Kan du slippe for sprøjtegift i dine madvarer?

Ja, det kan du godt – såfremt du køber økologisk. Ellers er der desværre ingen garanti for, at du slipper af med giftrester ved at skylle eller skrælle frugt og grønt. Det betyder dog ikke, at det slet ikke hjælper.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vask varerne

Ved at vaske madvarerne kan du reducere mængden af pesticider med ca. 20-50 procent alt afhængig af, hvilken type pesticid, der er brugt. Men de forsvinder altså aldrig helt.

Fjern skrællen

Allerbedst er det, hvis du skræller frugt og grønt. Op mod 90 procent af giftresterne vil sidde i skrællen på frugter og grøntsager med en tyk skræl. Så det er altså ”kun” omkring en tiendedel af pesticiderne, der vil sidde i den spiselige del af frugten.

Desværre er en tiendedel også noget, så uanset hvor meget du skræller og vasker, vil du altså aldrig kunne slippe helt af med pesticiderne, medmindre du køber økologisk.

Vær særligt opmærksom på visse frugter og grøntsager

Som tidligere nævnt er der rester af sprøjtegift i hhv. 32 og 63 % af dansk og udenlandsk frugt og grønt. Men der er nogle frugter og grøntsager, hvor du skal være særligt opmærksom, se hvilke herunder.

I alle tilfælde gælder i øvrigt, at der i den pågældende økologiske variant er fundet pesticiderester i 0 % af dem. Så det kan altså godt betale sig at købe ind med den økologiske ja-hat på.

Skema over den frugt og grønt som indeholder mest sprøjtegift