hæklet karklud
Strik & hækling

Hækleopskrift: Bæredygtig karklud i stangmasker

af Susanne Gustafsson. 1.09.2023
Foto: Maria P.
Lav din egen karklud, så du slipper for dem med mikroplast. Denne hæklede, lyseblå karklud i stangmaskemønster er supernem og behagelig at hækle.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Lav de sødeste karklude, hvor garnet kan være genanvendt bomuld fra udtjente jeans, som kommer til ære og værdighed i dit køkken. Win-win!

Det skal du bruge til at hækle en karklud

  • 2 ngl (100 g) Blackhill Recycle Cotton Tweed fra Garnudsalg.dk eller 3 ngl (150 g) til 2 karklude
  • Hæklenål nr. 3½.

Mål: ca 30 x 30 cm.

Sådan hækler du en karklud

Hæklefasthed. 20 fm = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere hæklenål.

  • Hækl 61 lm + 2 lm til at vende med. Vend, og hækl fm tilbage, idet hæklenålen stikkes ned i 3. m fra nålen (= 61 fm).
  • 1. mønsterrække. 3 lm (= 1 stm), 2 ufstm i 1. m, slå om, træk garnet gennem de 2 omslag og m på nålen, * 1 lm, spring 1 m over, 3 ufstm i næste m, slå om, træk garnet gennem de 3 omslag og m på nålen (= stm-gruppe)*, gentag fra * til * rækken ud (= 31 stm-grupper).
  • 2. mønsterrække. 2 lm (= 1 fm), * 1 fm ned om lm i forrige række, 1 fm i stm-gruppen *, gentag fra * til * rækken ud.
  • Disse 2 rækker danner mønsteret og gentages, til karkluden måler ca. 30 cm, eller der er hæklet 18 mønsterrapporter.